Online regnskab gør det nemt at være flere

Online regnskab giver adgang til data både for dig selv og din bogholder
Med online regnskab kan du selv fakturere

Det er nemt at lade andre klare alt med regnskabet: fakturering, bogføring, afstemning og så videre.

Men hvad nu, hvis du som iværksætter gerne vil lave fakturering selv? Fordi du selv vil styre den del, fordi der er mange individuelle aftaler eller fordi din fakturering er uforståelig for andre end dig selv og kunderne?

Online regnskab giver bedre adgang

Det kan sagtens lade sig gøre, hvis der benyttes regnskabsprogram beregnet til online brug.

For øjeblikket er de to oplagte muligheder Admind Office og e-conomic. Hvert program har sine stærke og svage sider, hvilket du skal vælge kommer an på den konkrete situation.

Med et regnskabsprogram, der ligger online, er der intet problem i at du selv laver fakturering. Du udskriver/sender fakturaer og de er med det samme registreret i systemet. Og  bogholderen der laver dit iværksætter regnskab kan se og afstemme med bank uden at der skal jongleres med sikkerhedskopier og ind- og udlæsninger.

Desuden får du med et online regnskab fordelen af, at du altid selv kan se de seneste tal – hvis du har lyst!

Der findes flere former for online regnskab. Det kan være et browserbaseret regnskabsprogram, der kører i f.eks. Internet Explorer. Men det kan også være et helt almindeligt program, som du bare har fjernadgang til via Fjernskrivebord eller lignende.

De browserbaserede er tilgængelige fra næsten hvad som helst og stiller ikke store krav til systemet. Til gengæld er de som oftest lidt tunge at danse med ved indtastning af store datamængder.

Adgang til et online regnskab via Fjernskrivebord kræver naturligt nok, at enheden kan dette. Desuden skal der installeres en klient på maskinen, så man kan ikke bare hoppe på fra en hvilken som helst computer.